Globaliseringens problemer: 4 almindelige myter, og hvad du kan gøre ved dem

Globalisering - vores førstehåndsoplevelse

Kina, Indien, Tyrkiet, Bangladesh & Co. er kendt som tekstilhøjborge - desværre er de også uundgåeligt forbundet med buzzwords som miljøforurening, tvangsarbejde, sultelønninger og børnearbejde. Som følge af globaliseringen har de fleste virksomheder outsourcet socialt relevante spørgsmål til produktionslandene og givet ansvaret for dem videre. Vi har selv oplevet meget i løbet af de mange år i denne branche, og derfor blev det hurtigt klart for os:

                            VI VIL GERNE ÆNDRE NOGET.

Da bomuld heldigvis stadig ikke vokser i Østrig af klimatiske årsager, og en stor del af vores produktsortiment er baseret på denne naturlige fiber, måtte vi uundgåeligt forholde os til tekstilhøjborgene og de forhold, der hersker der. Efter mere end 20 års samarbejde med vores lokale partnere er vi nået frem til nogle vigtige erkendelser, som vi gerne vil dele med jer, da vi gang på gang oplever, at der ofte er et falsk eller forvrænget billede af produktionen i og uden for Europa.

1. Globaliseringsmyten: Regionalt er altid bedre

Vi kan også godt lide at producere regionalt, især for at støtte lokale strukturer. Men desværre er "Made in Europe" ikke altid ensbetydende med kvalitet og slet ikke altid med gode arbejdsforhold. For nylig blev der f.eks. afsløret tilfælde af tvangsarbejde, sultelønninger og udnyttelse i England og Italien - men misforståelsen om, at global produktion altid er værre, består.

Vores tilgang er, at vi ser verden som vores arbejdsbænk og forbedrer miljø- og arbejdsforhold lokalt. Hvis alle virksomheder, der er engageret i fair arbejdsforhold i tekstilhøjborgene, pludselig besluttede at trække sig ud af produktionen, ville presset på arbejderne stige, og deres arbejdssituation ville forværres enormt. Jo færre arbejdsmuligheder der er, jo mindre behøver virksomhederne at bekymre sig om moral, da arbejderne alligevel er tvunget til at arbejde for dem på grund af manglen på gode alternativer.

2. Globaliseringsmyten: Bomuldsprodukter er naturprodukter

Da bomuld er en naturfiber, tror mange mennesker, at de får naturprodukter ind i deres hjem, når de køber bomuldsprodukter - men de fleste tekstiler er langt fra dette: afhængigt af fremstillingsprocessen og de anvendte kemikalier har produktet i sidste ende intet med et naturprodukt at gøre.

Derudover er tekstilindustrien en af de vigtigste økonomiske sektorer i verden, hvor bomuldsdyrkning med en samlet produktion på omkring 29 millioner tons om året er en af de mest forurenende i industrien på grund af brugen af pesticider og kunstgødning. Desuden kræves der meget vand til dyrkningen, og derfor er en afbalanceret vandbalance helt afgørende for at forhindre, at hele områder tørrer ud (se Aralsøen).

Men der er en anden vej: For os var valget af, hvor vi skulle købe vores bomuld, helt afgørende af netop disse grunde. I sidste ende besluttede vi os for Denizli (Tyrkiet), da bomuld er blevet dyrket der i harmoni med Natur i århundreder. Da vi tilbyder et meget bredt udvalg af økologisk bomuld, beskytter vi også jorden og forhindrer forurening fra pesticider og lignende.

3. Globaliseringsmyten: Der er kun sort eller hvidt

Ja, det har vi måttet lære igen og igen i årenes løb. Frem for alt har vi måttet forstå, at ikke alt, hvad vi som europæere føler er rigtigt set udefra, også fungerer inden for landets strukturer eller giver mening for arbejderne. Et skræmmende eksempel fra marken, som fik os til at tænke selv:

Børnearbejde som eksempel på globaliseringens problemer

Da spørgsmålet om børnearbejde i tekstilindustrien blev kendt for et par år siden, lød der et stort ramaskrig. Forståeligt nok krævede Europa, at der blev sat en stopper for det. Tekstilhøjborgene reagerede og forbød børnearbejdere i tekstilindustrien, men gjorde sig ikke umage med at tackle det grundlæggende problem med børnearbejde:

Forældrene tjener simpelthen alt for lidt og er derfor stadig afhængige af børnenes ekstra indtægt.

Resultatet var og er stadig alt for meget børnearbejde, om end nu i andre og normalt meget hårdere brancher som vejbyggeri osv. En forbedring? Ikke rigtig, da landets strukturer og befolkningens store fattigdom desværre gør det næsten umuligt at skabe nogen reel ændring af den nuværende situation. Men det beroligede i det mindste samvittighederne i Europa...

Det gør vores tilgang endnu vigtigere: Vi kæmper for rimelige lønninger, såkaldte levelønninger, som gør det muligt for arbejderne Bolig over eksistensminimum. Kun hvis arbejderne får nok i løn, kan der ske en ændring i systemet, som i sidste ende kan beskytte børnene bedre, både direkte og indirekte.

4. Globaliseringsmyten: Der findes perfekte virksomheder

Ja, der er nogle virksomheder, som er langt fremme, når det gælder bæredygtighed og fair arbejdsforhold - og vi er en af dem. I over 20 år har vi arbejdet med vores producenter i Tyrkiet, og sammen med virksomheder som Global Organic Textile Standard, Cradle to Cradle Certified eller Fair Wear Foundation leder vi efter måder at forbedre arbejdsforholdene for vores lokale arbejdere på og producere holistisk bæredygtige produkter fra start til slut. Vi har allerede opnået meget og er stolte over at have gjort så meget godt lokalt, men én ting står også klart for os: Der er stadig meget at gøre. Men vi vil blive ved med at gøre vores bedste for at kæmpe for fair arbejdsforhold og bæredygtige miljøforhold i produktionslandene.